Kunstetagerne er en kunstbygning i Hobro. Bygningen blev indtil 1980 brugt som bryggeri.
Efter en total renovering af hele bryghuset er dette i sommeren 2004 ombygget til en kunstbygning med et samlet udstillingsareal på 1015 m2 fordelt på 4 etager. Selv om bygningens fredede status har sat sine begrænsninger, er det lykkedes Fjordens Arkitekter maa i Hobro at skabe en funktionel bygning med fine og djærve æstetiske værdier, og som med sin robusthed kan gøre kunst og publikum godt.
De tre øverste etager rummer dele af Hobro Kunstsamling med dansk nutidskunst, herunder en stor samling af maleren Hans Henrik Lerfeldt. I underste etage har kunstforeningen fortsat skiftende udstillinger.
Det er stadig muligt at fornemme husets oprindelige funktion. Bjælkerummet, man træder ind i fra biblioteket, rummede den gamle hestestald – og karlekammer. Rundt på etagerne kan man finde gamle remtræk til maskiner og transportere. Øverst står bryggeriets store vandbeholder tæt ved en af de oprindelige siloer til kornspiring. Og mellem hanebjælkerne finder man en næsten kunstfærdigt udformet kværn, hvorfra kornet gennem firkantede trærør blev fordelt.
Kategorier på sider:
Sommerhus leje Kort over Hobro Lge Hobro indbyggertal Hotel Tandlge Hobro bibliotek Hobro Idrtscenter Kunstetagerne Mariagerfjord Gymnasium Hobro avis Camping Hobro havn Hobro politi Hobro Rejser & Ferie Biograf Oesterskov Efterskole Seværdigheder Taxa Hobro golf Fyrkat Hobro Idrtscenter Hobro Idrts Klub Postnummer Hobro Vejret i Hobro Hobro kirke Hobro Sogn Teater